Kompost og oprydning

Februar 2012
Frosten er endelig ved at slippe jorden (ja, ja, jeg ved godt at der er frost i jorden endnu, men nu er det da muligt at grave lidt).
Første plan er at få lidt skik på køkkenhaven. Der blev fældet nogle vældige træer ned midt i det hele. Brændestykkerne ligger der stadig. De skal flyttes nu og stables i pæne bunker.

Her er en lille bitte del af det træ der flyder over det hele.

Her er lidt mere, med drivhuset i baggrunden.
Foreløbig har jeg bare flyttet det meste væk fra køkkenhaven og ud på stien. Noget fik jeg stablet i en fin brændestabel et helt andet sted.

Begyndelsen på brændestablen.
Samtidig fik jeg flyttet komposten. Den stod bag huset, hvor jeg aldrig kom om vinteren. Nu er den flyttet hen lige foran hoveddøren. Det er måske ikke den kønneste løsning, men den er nyttig. Hellere en ikke så køn placering på en kompost som jeg får brugt end en fin placering af en unyttig kompost!

Jeg har planer om på et tidspunkt at få lavet en afdækning, måske noget pileflet?

Mens komposten blev flyttet fik vi lige kigget på de snegle og bænkebidere der havde samlet sig nedenunder.

Kommentarer