fredag den 17. november 2017

Sidste chance for at sanke

Så er det ved at være sidste chance hvis man vil samle ægte kastanjer. De super lækre kastanjer kan findes i skovbunden under de ægte kastanjetræer. I modsætning til den velkendte hestekastanje som kan bruges til kastanjedyr så kan den ægte kastanje spises.

Hvis man er heldig at kende nogen der har et træ, eller ved hvor et sted hvor træerne står, så kan man stadig nå at samle de nedfaldne kastanjer. Dem jeg har fundet i år har ikke været så store men alligevel saftige og søde.
Spisekastanjerne er ikke til at tage fejl af. De piggede frugter åbner sig selv når kastanjerne er klar til at blive samlet. Man kan også kigge efter de karakteristiske blade i skovbunden, de ligner slet ikke bladene fra hestekastanje.

Når kastanjerne er samlet skal de tørre (med mindre du spiser dem lige med det samme). De tørres bedst på et par aviser på køkkenbordet. De kan opbevares i køleskabet i et stykke tid eller fryses. Jeg har haft lidt varierende held med at fryse kastanjer. For nogle år siden da jeg fandt en masse store kastanjer gik det fint med at fryse dem. Sidste år var der mest små kastanjer og de blev bare kedelige og tørre af at blive frosset.

Jeg plejer at putte dem i ovnen og lade dem stå der indtil de er møre. Et godt kryds i den spidse ende af kastanjen gør det let at få skallen af.

Kastanjetræer er store før der kommer frugter på.


søndag den 19. juli 2015

Liljebille i liljeblomst

Ham her sidder på lur I mine liljer! men køn er han nu alligevel.

onsdag den 17. juni 2015

Et lidt overset sted i skygge

Langs indkørslen er der en del træer og buske. Der er en lille plet under tulipantræet som jeg ikke har fået gjort noget ved endnu. Så derfor tænkte jeg at nu skulle det være.

Det er et skyggebed under tulipantræet omgivet af en busk, en ligusterhæk, nogle sten og en brændestabel (under det store thuja træ hvor der ikke kan vokse noget) og så indkørslen.
Sidste år fik jeg nogle hasselurt til at gro ved brændestablen.

Brændestablen er kun til pynt. Der er ikke noget der kan vokse under thujaen og mellem ligusterhækken (der er tynd på grund af skyggen) og indkørslen. Så pynter det så fint og insekterne har et sted at bo.
Skabiose

En skabiose fra supermarkedet blev plantet mellem de sten der ligger i bedet. Jeg håber den kommer igen til næste år men er ikke helt sikker på at den er vinterhårdfør.


Et par bregner i baggrunden, som jeg har byttet mig til. De skal nok blive fine til næste år. bagved ses hækken og en klat anemoner der hele tiden har stået der. I forgrunden en bispehue med fine små blade. Den er købt i botanisk have, men der var ikke navn på den. Jeg synes det ser ud som om den har mindre blade end mine andre bispehuer. Under alle omstændigheder så er den nærmest vintergrøn og får fine gule blomster til foråret.

Hele bedet

Hostaerne stod der i forvejen og bliver stående. Jeg tror jeg vil prøve at så nogle juleroser når frøene er helt modne. Hasselurten skal også nok brede sig noget mere. Bedet ligger meget i skygge og det er begrænset hvad der kan gro der. Alt i alt er jeg godt tilfreds med indsatsen i år. Til efteråret kommer der jo nok lige nogle skyggetålende løg i jorden.



tirsdag den 16. juni 2015

Less is bore - noget andet end have

Less is bore

Minimalist, det bliver jeg aldrig! Jeg foretrækker løvefødder og rødt fløjl og maximalisme til hver en tid. Faktisk føler jeg at det der minimalisme bliver lidt tomt og følelsesforladt nogle gange.
Når jeg kommer ind i sådan et helt clean og skrabet hjem så tænker jeg: Hvor er alle deres ting, hvor lever de i virkeligheden når de ikke er i denne her hvide kulisse?

Når jeg så kommer ind i et maximalistisk hjem, så bliver jeg så meget mere opløftet. Skramlede arvestykker, møbler der (måske engang) kommer til at matche når de lige bliver malet og en støvfnuller i hjørnet, så føler jeg mig hjemme. Får lyst til at slå mig ned med en kop the og få en sludder om alt og ingenting.

Nu kommer det hele af at jeg egentlig manglede en læselampe til stolen i hjørnet. Stolen (gammel læderøreklapstol med brugsspor) i hjørnet mellem murstensmur (grim nygul) og savsmuldstapet på den anden væg (levn fra tidligere ejere – skal væk).

Jeg havde længe gået og kigget på den der grimme gule mur. Men – man maler jo ikke bare en mur! Det kan ikke gøres om igen, hvad nu når huset skal sælges og mange andre tanker. Så en dag tog jeg mig sammen og malede den Hvid! Af alle farver jeg ikke kan lide er hvid den mest u-elskede. Det var dog sådan et kompromis med mig selv om at jeg altid kunne male en anden farve ovenpå hvis det blev for slemt (lilla, turkis, grøn – mulighederne er uendelige). 

Gul murstensvæg med begyndende påmaling.

Nu havde jeg undersøgt ret grundigt hvordan man maler en mur, så valget faldt på Annie Sloanes kalkmaling. Resultatet blev en helt mat hvid der ændrer sig med lyset og dagens gang. Faktisk er jeg så glad for farven at den får lov til at blive da den minder mig om kalkede bindingsværkshuse og bonderoser.

Maling af væg godt i gang. Evig optimistisk mente jeg at det ikke var nødvendigt at 
dække særlig meget af. Heldigvis er malingen god og tung og løber ingen vegne.

Det ændrer dog ikke ved at jeg manglede en læselampe! Faktisk så så den der væg helt bar ud (horror vacui). Jeg fandt en gammel ikea-hylde der desværre var sort. Den fik en gang maling magen til væggen (Annie Sloan maling kan binde på næsten hvad som helst. incl. Glas). Tre gange maling og jeg havde en hvid hylde. Det fik jeg dog ikke en lampe af, men væggen så mindre tom ud.

Næsten færdig med at male og haveblade anbragt. Tapet på den anden væg er jeg begyndt at tage af 
(der sker dog ikke noget drastisk foreløbig. Må først tænke over et tapet)

Jeg kiggede i kassen med gamle lamper (den slags gemmer jeg naturligvis, man ved aldrig hvornår man lige kan bruge sådan én), der var absolut ingenting der passede og pæne lamper er ret dyre (altså medmindre man vil have en minimalistisk lampe!). Jeg fandt en gammel arvelampe frem, messingfarvet og med en masse fine krummelyrer. Den fik også en gang hvid maling magen til væggen. Nu har jeg så en hvid væg med en hvid lampe, et par malerier børnene har lavet fuldender billedet og giver noget tiltrængt farve.


                     Lampe malet. Et lag maling var nok.                      

Nu mangler jeg bare en lampeskærm, og få tapetseret den der væg hvor der er savsmuldstapet.


torsdag den 23. oktober 2014

Efterårs køkkenhave

De allersidste afgrøder kan nu høstes. Børnenes lille havekasse har givet fint udbytte i år og bliver snart ryddet for det sidste, undtagen jordbærrene.

Tomaterne bliver vist ikke røde i denne omgang men grønkålen (som ellers var helt ædt ned af larver) kommer fint.


Katten har fundet en stor fed skovsnegl i indkørslen

torsdag den 13. marts 2014

En bunke dårlig samvittighed.

Forleden dag sad jeg og kiggede på forårsbillederne fra sidste år. Den 24. marts var der sne og først hen i midt april er der billeder af krokus.
I år er tempoet hæsblæsende, så hvad skal man give sig til de timer man har i haven, der er jo så meget. Jeg tog fat på en bunke dårlig samvittighed som jeg har haft liggende.

Jeg har en rigtig dejlig stor tretorn stående i haven (Gleditsia triacanthos) den tabte nogle grene i vinterstormen og en vissen gren var blevet savet af. De lå i en stor og tornet bunke. Af hensyn til børn, dyr og mig selv ville jeg skaffe mig af med de tornede grene ved at brænde dem.


Et lille bål i ovnen blev det til, og en masse rifter på hænderne. Selv om man er forsigtig, så er de der grene ret hidsige.

Her er den smukke tretorn i al sin pragt. Jeg ved ikke hvorfor den hedder tretorn, for den har ret mange torne, det er ikke lige et træ som børnene kravler op i.

Så røg den bunke dårlige samvittighed og vi kan alle færdes på græsplænen igen uden fare for liv og lemmer.

Jeg har lige tjekket om der var frø i frøkapslerne fra sidste år, det er der. Måske man skulle eksperimentere med at så små træer? Det er ikke hvert år der kommer frøkapsler. Forrige år var der ingenting, jeg tror sommeren var for dårlig. Sidste sommer var varm og god for en tretorn og der er masser af frø.

søndag den 27. oktober 2013

Efterårsasters

Der er ikke særlig mange blomster på denne årstid. En af de farverige undtagelser er Asters. Jeg har længe kigget på de høje lilla asters som man ser i nogle haver, men jeg har ikke rigtigt vidst hvad det var for nogle. Forleden var jeg i Botanisk have og fandt minsandten en række høje lilla asters. Som man kan se, så er de ret høje og de kræver en eller anden form for støtte for ikke at vælte.




Her er først Vernonia baldwinii var. interior. Som man kan se på skiltet så er det en Asteraceae (ses i øverste højre hjørne) dvs. den tilhører kurveblomstfamilien og den er fra Nordamerika (ses nederst til højre på skiltet).



Her er Vernonia Arkansana, Arkansas Vernonia


Her er Vernonia gigantea ssp. gigantea
Kæmpe Vernonia


De ligner jo hinanden temmelig meget.

De findes også en hvid mulighed.
Her er det Leucanthemella serotina
Oktobermargerit