onsdag den 24. april 2013

Overstandere



Claus Dalby nævner i dette indlæg her at det er vigtigt med overstandere i bedene, han gør det jo også ret elegant som man kan se herunder

[20120515_112205%255B4%255D.jpg]
Billede Claus Dalby fra http://www.clausdalby.dk/

Men hvad gør man så når nu ens have består af overstandere med noget nedenunder? Man kunne jo starte med at kalde det en skovhave - det har jeg så gjort.

Så kan man overveje hvor mange af træerne der er uundværlige og hvilke der skal fældes. Det er jeg ved at gøre. Der er flere jeg i hvert tilfælde ikke vil af med. Det er alle de usædvanlige - Tulipantræet (Liriodendron tulipifera) der netop er blevet så gammelt at det blomstrer (12-15 år), Tempeltræet (Ginkgo biloba) som jeg egentlig ikke synes har den rigtige vækstform men som bare er så fint (og temmelig stort, jeg gruer for hvor højt det bliver).
Ginkgo blade

Så er der dem som helt sikkert skal væk. Der gror fire gamle birketræer (de er sikkert et sted mellem 20 - 25 år gamle) i bunden af haven. De skal fældes, det kan jeg bare ikke gøre selv. Heldigvis har jeg fundet en mand med en motorsav som gerne kommer og fælder dem. Han får naturligvis alt brændet med sig (undtagen et par af de store grene som jeg vil bruge som bedafgrænsning). Birkebrænde er vist vældig godt til brændeovnen. Bagefter skal der plantes frugttræer!! Her vakler jeg mellem almindelige (eller familietræer) og søjlefrugttræer.
Birk som skal fældes

Så er der dem som jeg egentlig helst ikke vil af med, dem som jeg først lige skal have diskuteret med et par andre havefolk. Den kæmpe store hyld bagest i haven som skygger for de vidunderlige tjørn, haslen som ligeledes trykker den rødtjøn der står på den ene side og den hvid tjørn der står på den anden side. Jeg hælder egentlig mest til at beholde tjørnene, de giver så meget fugleliv i haven det meste af året.

Så mange beslutninger og så lidt tid :-)

Helle

torsdag den 18. april 2013

Krokus

Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor
Der står krokus i min have, der står øller på mit bord.       

Under himlen hænger lærken som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken på at kæmpe eller dø.  
Halfdan Rasmussen
Noget om helte

Lilla krokus





 Bi på besøg







Pollenkornene kan ses her

Gule krokus



 Hende her bor også i haven, det er en
Almindelig rovedderkop Pisaura mirabilis


Hvide krokus





/Helle


onsdag den 17. april 2013

Humleflue

Denne lille fyr kom på besøg i haven i dag. Det er en Stor Humleflue  (Bombylius major) en flyver som ynder solskind og tørre omgivelser.

Se den lange snabel som den suger nektar med.

Her sidder den på Blå anemone

- og her på Vårkærminde


/Helle

torsdag den 4. april 2013

Påske

Så blev det alligevel påske.

Jeg er måske lidt sent ude? men skidt med det, påsken blev fejret uanset at billederne blev lidt sene.
Vi fik puttet grene i vase of fik lavet en masse påskefår. Ideen til fårene fik jeg fra Lises blog der kan ses her. Hun brugte uldgarn, men det havde jeg ikke lige. til gengæld havde jeg noget uld som drengene havde samlet fra fårene på 4H gården, så det brugte vi i stedet.



I slutningen af påsken kom solen frem og fik endelig smeltet sneen. Det blev så varmt at de første vintergækker kom frem og de små drenge havde stor fornøjelse af at plukke blomster ind til vasen.

Tænk, her havde jeg gået og ønsket mig de doppelte vintergækker, og så groede de lige ude i haven!

Vintergæk og erantis 

/Helle

onsdag den 3. april 2013

Tendenser 2013

Hvordan bliver havetendenserne i 2013?
Det har vores nordiske naboer gransket nøjere. PLANTAGEN som er en butikskæde i Sverige, Norge og Finland har lavet en undersøgelse af hvad der hitter i de nordiske haver. Mon dog ikke undersøgelsen også gælder for Danmark?

Undersøgelsen kaldes Trädgårdsbarometeret og kan findes her
Ifølge Plantagen så er der tre tendenser

  • Den naturliga naturen
  • Rebelliska farver
  • Ute ännu mera inne
De tre temaer dækker over en tendens der går mod mere naturlige haver med gamle sorter der klarer sig godt uden den store pasning. En anden tendens der går mod blomster i kraftige farver, især Zinnia samt en tendens til at indrette haven med møbler og indrette ligesom vi gør indendørs.

Undersøgelsen er letlæst og sjov at læse.