torsdag den 17. maj 2012

Rosenbue og slyngplanter

Forleden faldt jeg over nogle vældige billige rosenbuer i Aldi. De er ret spinkle, men de kostede kun 80 kroner. Derfor tænkte jeg at det jo aldrig skader at prøve.
Jeg har naturligvis ikke tænkt mig at have roser på dem, det bliver alt for tungt. Jeg vil prøve med Kaprifolier, en blomst som hører til mine yndlings. Jeg har valgt at sætte buerne i køkkenhaven, jeg synes at der mangler noget i højden. Køkkenhaven er også så stor at der sagtens er plads til lidt blomster. Med tiden skal der også blive en siddeplads, så man kan få glæde af kaprifoliernes duft.
Der var kun nogle tynde ben til at stikke i jorden, så jeg har prøvet at lave noget der er lidt mere solidt.

Her har jeg gravet fire drænrør ned i jorden (de var alligevel til overs, og jeg havde ingen planer med dem). Her er jeg ved at prøve at klodse buen op, så der kommer et godt stykke ben ned i jorden.

Her er den humle som jeg har tænkt at plante op ad den ene side af buen. Nu håber jeg ikke den bliver for stor til denne spinkle bue, det må tiden vise. Humlen hører til i en skovhave, men den hører jo også til i en køkkenhave, så i denne omgang bliver de i køkkenhaven den får plads. Hvis jeg finder plads til flere om nogle år, så kan de vist stiklingformeres. Dette bliver så det tætteste jeg kommer på en humlehave :-)

Her er buen blevet klodset lidt mere op og der er fyldt stolpecement i drænrørene. Jeg håber at det holder lidt bedre på buen end hvis jeg bare stak benene i jorden. Der står på posen at man kan blande cementen direkte i hullet, det prøvede jeg, men syntes ikke rigtigt at det virkede overbevisende. Resten af cementen blandede jeg i en spand før jeg hældte det i hullerne. Cementen er ikke tør endnu, men jeg kunne ikke vente længere med at finde kaprifolien frem og få den plantet ved siden af buen. Den er fra planteskolen og købt for laang tid siden, det var en de ikke havde fået solgt sidste år og som de har overvintret, derfor er den så stor.

onsdag den 16. maj 2012

Havedamme

Jeg har arvet en række havedamme fra de tidligere ejere af haven. Jeg har imidlertid også små børn. Jeg er egentlig ikke så bange for at de skal gå hen til havedammene og falde i, det har de lært. Det er mest hvis de små kommer løbende forbi og så snubler. Selv om dammene ikke er dybe, er det alligevel for farligt.
Jeg har nu fået bestilt Riohegn til at lægge over dammene. Jeg tror det vil blive for besværligt med hegn, det er meget lettere bare at lægge net over dammene.

Kønt er det ikke, men bare det holder! Det giver også mulighed for at de planter der står rund omkring bare kan vokse igennem nettet. Her er den ene dam
og her er den anden

Den ser lidt bedre ud, der er flere planter omkring denne dam. De trænger alle sammen til at blive renset op, jeg tror ikke det er blevet gjort i flere år. Det er imidlertid en opgave som må vente til (meget) senere.

søndag den 13. maj 2012

Plantehjemmeside

Hjemmeside
Jeg fandt lige denne her engelske hjemmeside.
Det er en planteliste og der er mulighed for at søge på en masse karakterer. Man kan søge på farve eller blomstringstidspunkt. Vældig praktisk
http://www.bbc.co.uk/gardening/plants/plant_finder/

onsdag den 9. maj 2012

Lidt fra haven

Her er et par planter som nu blomstrer

Her en gul rhododendron

Her er den gule ved siden af en hvid rhododendron

Her er en hvid rhododendron forrest, dernæst en gul, bag den en lyserød og bagest en rød/rosa. Man kan da kun sige at ham der plantede dem var glad for farver :-)

mandag den 7. maj 2012

Kærmindesøster

Da jeg sad og læste nyhedsbrevet fra "Haveselskabet" faldt jeg over Kærmindesøster Brunnera macrophylla. Det er da selvfølgelig sådan én fætter jeg har i haven. Det var et mysterium mindre, takket være haveselskabet.

lørdag den 5. maj 2012

Rådyr

Dette her fine rådyr kom på besøg forleden dag. Den er jo hyggelig at have som gæst, desværre æder den nok lidt for mange blomster. Jeg tror den var efter anemonerne.