onsdag den 19. oktober 2011

Efterårsfarver

Oktober 2011
Efteråret har sat ind. Haven er klædt i fine farver. Her er nogle eksempler som jeg har fundet.

Hængebirk

Acanthus plante. Det er den plante man ser på de korintiske søjler i antikkens græske templer. Jeg ved ikke hvilken sort det er.

En lille busk der får fine røde blade. Jeg ved ikke hvad det er?

Det ægte tulipantræ (Liriodendron tulipfera) står i efterårsfarver. Jeg kan næsten ikke vente med at se det blomstre til foråret.

Tretorn (Gleditsia) står foran hængebirken. Jeg ved ikke hvilken farve tretorn blomsterne har, det finder jeg ud af til sommer smiley

mandag den 10. oktober 2011

Oprydning

Oktober 2011
Det er som sagt en gammel have jeg har overtaget, og hvor nødigt jeg end vil, så er der noget der må væk. Vi starter med en kæmpe stor taks der står lige ved siden af et vindue og tager en masse lys.

Taksroden graves fri.
Jeg fik ikke noget billede af taksen før den blev fældet, men her er roden.

Det blev til et stort hul i jorden og et stort hul i beplantningen. Der er ikke så meget lys her, så det bliver noget med nogle planter der ikke behøver meget sol. Den store Rhodendron i baggrunden står lige foran et vindue. Jeg tænkte lidt på at flytte den indtil jeg fandt ud af hvor meget den vejer. Nu bliver jeg nok nødt til at klippe den ned til foråret.

Nedklipning af fyr.
Der vokser et lille fyrretræ lige hen over drivhuset. Helt bortset fra at det skygger for planterne, så læner det sig også op af huset. Jeg er bange for at det noget skrøbelige drivhus vil vælte med tiden (eller ved en god storm). Vi forsøger at klippe det ned oppefra, for det kan ikke rigtigt fældes uden videre. Det står for skråt op af drivhuset.

torsdag den 6. oktober 2011

Dyr i haven

Oktober 2011
Der må være en masse dyr i haven, og jeg skal nok finde dem. Der er selvfølgelig de sædvanlige havefugle, men andre småting gemmer sig i løvet.

Bøgenonne (Calliteara pudibunda)
Link til siden Fugle og natur http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=872 det bedste sted at finde oplysninger om hvad man har fundet i haven eller andre steder.
I havedammene lever der salmandre, det ved jeg fordi drengene har fundet dem i haven under sten, og i drivhuset. Jeg har ikke noget billede af dem, men her er et billede af en havedam.