At få en have

September 2011

Jeg har lige fået en have, en have der er helt ny for mig, men ellers dejlig gammel. Faktisk var haven en stor grund til at jeg købte dette hus. 

Beliggende midtsjælland på en god fed jord. Masser af træer. Jeg tror ikke at den sidste ejer nænnede at fælde nogle af de træer han plantede. For det var hans have! desværre blev han så syg til sidst at parret blev nødt til at sælge huset med træer og det hele. 

Jeg tror det mest af alt kan kaldes for en woodland garden eller skovhave som er et dansk ord jeg foretrækker. Jeg ved ikke rigtigt hvad der står i haven, vi overtog huset sent på efteråret, siden blev det jo snevinter og nu venter jeg spændt på hvad der mon kommer op af jorden.


 
Her er det en clematis der vokser inde i drivhuset og kryber ud gennem hullerne i taget.

EDIT: Og - her var der et billede! En opdatering har vist fået nogle af billederne til at forsvinde


De sidste par år er haven ikke rigtigt blevet passet, det gør heldigvis ikke så meget i denne type have. Der er planter over det hele, så der er ikke så megen plads til skvalderkål😃

Det bliver SÅ spændende at se hvad der er og hvad der kommer til at ske i min nye gamle have.

Kommentarer