Vinterbøger III


Vinterbøger III

Det er vinter og tid til at lade haven ligge under frostdynen, i mellemtiden kan man finde en god bog frem fra reolen. Her er mit tredie eksempel på botanisk litteratur:


Den danske flora: en populær vejledning til at lære de danske planter at kende.

Det er stadig Rostrups flora der ligger til grund for udgaven her fra 1961. Dette er den nittende udgave og dermed jubilæums udgaven, idet den første udgave udkom i 1860. Floraen fra 1961 er meget mere moderne at se på og der er kommet en række illustrationer (de første illustrationer kom i 1896 udgaven). Der bruges stadig ordet "kunstord" om det vi i dag ville kalde fremmedord, en lille pudsighed som jeg synes er ganske charmerende. En nyhed er også en liste over fredede planter, noget der i dag fylder ret meget i bevidstheden hos en botaniker.

 En godt slidt udgave af Rostrups flora ved C. A. Jørgensen, indbundet i plasticbind 
så man kunne tage den med ud i felten.

 Bogen indeholder en række fine stregtegninger

Der er også en række grafiske blad-omrids. Jeg synes de er ret flotte og meget nyttige, 
hvis man vil lære træerne at kende.

Helle

Kommentarer

  1. Oh, så skøn en gammel flora bog! Dejligt at fordrive ventetiden med bøger - det er netop også det der foregår her på matriklen :-)
    God dag,
    Rose :-)

    SvarSlet
  2. Vintertid er læsetid :-)
    Jeg prøver at lade være med at bestille nogen frø her i foråret. Jeg har en del staudefrø der mangler såning, det må vist være projekt nok (men det er svært at "nøjes")

    I lige måde

    Helle

    SvarSlet

Send en kommentar