Haveangst

Er du nogen gange bange for din have?

Det er jeg. Nu tænker jeg ikke på at haven pludselig skulle udvikle dystre egenskaber men mere på det faktum at det kan blive så forfærdentlig overvældende. Især her på forsommeren hvor alting pludselig skyder op af jorden, inclusiv ukrudtet.

Jeg står nu alene med en ret stor have, det kan bære et overvældende projekt. Især er det overvældende at have overtaget en stor gammel have som egentlig trænger til en god oprydning (og flere træfældninger). Dele af haven er lagt an med nydelige bede der skal luges og køkkenhaven er enorm.

Den lyserøde rhododendron

Nogen gange kigger jeg ud af vinduet og orker faktisk ikke gå derud i vildnisset. Der er brændnælder i hindbærrene, græs i trædebregnerne, selvsået hyld i drivhuset og mælkebøtter overalt. I denne sæson har jeg dog fået slået græsplænen, en bedrift i sig selv når det foregår med en gammel håndskubber. 

Haven er dog noget som jeg så gerne ville, det var jo derfor jeg gerne ville have netop dette hus. 

Den rosa rhododendron, som jeg ikke vidste jeg havde.

Jeg prøver dog også at huske at bare gå en tur i haven indimellem. Kigge på alle de planter jeg ikke vidste at jeg havde og så lave lidt af gangen og fjerne det værste skvalderkål. Glædes over at den ældste har klippet hækken ved forhaven og at vi stadig mangler at så ærter og gulerødder.

"køkkenhaven"

Sidder netop nu på terassen og venter på at jasminen og klatrehortensien skal springe ud, så der igen i år bliver udsigt til et hvidt og duftenden blomsterhav. Det er et bed som jeg ikke rører ved foreløbig :-)

Kommentarer

  1. "Kun en tåbe frygter ikke haven". Jeg forstår dig udmærket. Har du mulighed for at "nedlægge" noget af det mere arbejdskrævende såsom køkkenhaven?

    SvarSlet
  2. Hej Marie
    Fantastisk ordsprog :-)

    Jeg prøver at styre køkkenhaven ved at anlægge højbede i en del af det og plante kartofler i en del af den. Overvejer at hælde morgenfrue-frø og grøngødning over resten :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var netop sådan noget, jeg tænkte på.

      Slet
  3. Det lyder som en stor opgave med den have. Du må prøve med lidt af gangen, men det er svært, når du er alene om det og så med tvillinger.
    Om et par år er du forhåbentlig mere fortrøstningsfuld.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  4. Hej Lisbeth
    Tak, jo fortrøstningsfuld er jeg skam, bare temmelig overvældet :-) Men det er jo det jeg så gerne vil, så må det komme lidt af gangen.

    SvarSlet

Send en kommentar