Mens vi venter på jul

Nu tændes tusind julelys
på jorden mørk og rund,
og tusind stjerner stråler smukt
på himlens dybblå grund.


Julemåneden begynder i dag og det er mørkt udenfor. Det betyder at vi trænger til levende lys og lidt friskt grønt indenfor (og måske et blomsterkatalog i hånden). Her er det en simpel hyacint og to levende lys.


Jeg har pillet jorden af hyacinten og stillet den i et lille keramikfad. Fadet er en kopi af døbefonten i Aa Kirke, Bornholm, fremstillet af Michael Andersen keramik, Rønne.



Herunder er en anden version. keramikfadet er stillet ned i en større glaskrukke der fungerer som ustillingsmontre. Denne version er lidt mere børnevenlig da små pilfingre ikke kan komme til at vælte krukken med hyacinten. 



Kommentarer