Vinterbøger VI


Vinterbøger VI

Det er vinter og tid til at lade haven ligge under frostdynen, i mellemtiden kan man finde en god bog frem fra reolen. Her er mit sjette eksempel, denne gang handler det ikke om botanik men om fisk:


Vejledning for gæster i Danmarks Akvarium

Danmarks Akvarium i Charlottenlund blev færdigbygget i 1939 i funktionalistisk stil. De hvide bygninger er meget markante og en stor kontrast mod den omgivende skov. Når man har et så fint og stort akvarium, er der naturligvis også brug for en guidebog eller hæfte.  Hæftet, som billederne her er fra, er ikke dateret. Men, mon ikke den er fra omkring åbningstidspunktet i 1939 eller 1940? Der er udførlige beskrivelser af alle akvarierne og forklaringer til hvilke dyr man kan finde. Hæftet er fyldt med sort/hvide fotos og nogle enkelte farvetavler.


Den lille guidebog fra Danmarks Akvarium. Jeg synes det er nogle ganske skønne pastelfarver der er på forsiden. Der er naturligvis også valgt en spændende udenlandsk fisk der befinder sig på noget der ligner et koral rev (korallerne her er døde, det er meget svært at holde liv i koraller, så oftest er det bare korallens kalkskelet man ser i akvarier). 


Her kan man se akvariet udefra og en af salene med akvarier, det er bare Så 30'erne. 


Hæftet er illustreret med sort/hvid fotografier (der ikke er af imponerende kvalitet, set med nutidens øjne) samt nogle skønne farveplancher. 

Prøv lige at se damens fine hat!

Hilsen Helle

Kommentarer