Yndlingsroser

Man læser altid at roser er sarte og skal passes og plejes, men det gælder bestemt ikke de her vilde danske roser. De er utrolig hårdføre og kommer fint igennem både tørke og meget våde forårsmåneder. Det kan også være en fordel at de klatrer opad og dermed ikke kan nås af rådyrene. 

For nogle år siden havde de ubemærket sneget sig op af jorden i næheden af to træer. Først tænkte jeg "UKRUDT" men så kiggede jeg på de små fine og utrolig velduftende blomster og så hvor glade insekterne er for dem.

Den hvide er en Mangeblomstret Rose der vokser langt op i træet og giver det den fineste blomstring.

Den lyserøde er jeg ikke helt sikker på men den sender sine blomsterranker mindst tre meter op i træet.

Her hvor Kristtornen gror er der ikke specielt interessant her i den tidlige sommer. Det råder rosen bod på og sender sine lyserøde blomster flere meter i vejret. 

Kommentarer